Jelling by

Jelling området

En smuk tur gennem hovedstien i Jelling skov fører dig til Jelling også kaldet “Danmarks dåbs-attest”.  For godt og vel 1000 år siden var Jelling de danske kongers residens. 
Tag på oplevelse i vikingernes by Jelling. Der er hyggelig stemning i den lille stationsby, hvor der er eget bryghus, flere caféeer og kroer, supermarkeder, biograf, apotek og hyggelige butikker.

Læs mere om Jelling her

Golf, runestenene/højene og Jelling kirke

Fårup Sø Camping ligger 1,5 km fra 2 store seværdigheder, som står opført på UNESCO’s verdensarvsliste. Det drejer sig om Jelling Kirke, som har landets ældste kalkmalerier, og det er Kongernes Jelling med runestenene og gravhøjene fra Vikingetiden.

Omkring år 965 rejste kong Harald Blåtand den store runesten i Jelling. Stenen blev sat til minde om kong Haralds forældre, Gorm og Thyra. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. På den ene side ses Kristus og på den anden et dyr omslynget af en slange. Kristusbilledet er Nordens ældste.

For golfinteresserede findes der også Jellings pragtfulde par 3 bane samt en 18 hullers bane.

Find åbningstiderne for Kongernes Jelling

Damplokomotiv

På søndage i juli og august kan du for en billige penge komme ud at køre med veterantoget Jelling – Grejsdal – Vejle, som er en usædvanlig smuk togtur samtidig med at det er en helt speciel oplevelse at komme ud at køre med det gamle damplokomotiv.

Læs mere om veterantoget her

Øvrige udflugtsmål 


Indenfor en radius af 25 km kan du
* lege i LEGO House
* komme helt tæt på hjortevildtet i Dyrehaven
* blive imponeret over Olafur Eliassons ikoniske bygning Fjordenhus
 * blive udfordret i klatreparken Gorillapark
* lære nyt i Økolariet
* slentre i Skyttehushaven og se på fugle i voliere
* mærke historien ved Egtvedpigens grav og Engelsholm Slot
* forundres over Robert Jacobsen skulpturpark i Tørskind Grusgrav
* tage en tidsrejse hos Bindeballe Købmandsgård
* og nyde naturen ved Syvårssøerne, Grejsdalen samt Randbøl Hede.  

Den dansk/tyske grænse ligger 113 km herfra – og på en time når du enten Fyn eller Århus.