3 oplevelser på samme billet
Givskud Zoo ligger kun 8 km fra Fårup Sø Camping. Løveparken er et 300 tdr. land stort vildtreservat, hvor du møder ca. 800 dyr fra hele verden – heriblandt løver, kameler, lamaer, elefanter, zebraer, næsehorn og mange andre. Du kan frit vælge, om du vil køre igennem vildtreservatet i egen bil eller i parkens bus.
Når forældrene er blevet trætte – og børnene stadig sprudler af energi – har de stadig det kæmpestore legeområde tilgode. Der er også et stort område med klappe-dyr, hvor man begiver sig rundt til fods. Her kan man nemt få en hel dag til at gå.
Zoo
Du kan til fods gå rundt ad det cirka seks km lange stisystem og opleve masser af dyr: Elefanter, kameler, ulve, gorillaer og mange flere.
Løvesafari i bil
Er du i bil, kan du køre ind i løvernes territorium. Har du ikke egen bil med, eller foretrækker du en guidet tur med safaribussen rundt i parken, kan du købe billet og tage med safaribussen.
Dinosaurpark
Oplev de store dinosaurer, der ser meget virkelighedstro ud i de flotte skovomgivelser i dinosaurparken. Gå gennem tidsaldrene og mød blandt andet den kæmpestore Argentinosaurus og den livsfarlige Tyrannosaurus rex.
GRATIS SHUTTLEBUS til og fra GIVSKUD ZOO
I hele skolernes sommerferie kører der shuttlebus fra Fårup Sø Camping til Givsskud Zoo – helt gratis. Spørg i receptionen efter ruteplan og bustider.