Glamping, årets nyhed

Fårup Sø Camping d. 27. april 2019

Vinder af påskekonkurrence

I anledningen af at påskeferien nærmede sig, og vejrudsigten lovede masser af solskin, blev der på Fårup Sø Campings Facebook side (Fårup Sø Camping***) afholdt en påskekonkurrence, hvor 4 overnatninger i vores nye villatelt stod på højkant. 

Her blev Anne Louise den heldige vinder af konkurrencen. Læs nedenfor vores interview med den glade vinder. 

Campingferie uden at gå på kompromis

Vores villatelt kan rumme op til 5 personer. Der er faste sengepladser, og teltet er indflytningsklar ved ankomst. Det store villatelt er perfekt centralt placeret. Den ligger tæt på swimmingpool, legeplads og den store servicebygning. Denne type overnatning er derfor perfekt til familien, som ikke gider bøvle med op- og nedsætning af telt.

”Vi ønsker, at kunne give gæsterne en oplevelse af at være på telttur, hvor man er i et med naturen, som jo er meget enestående her på Fårup Sø Camping, men uden at skulle gå på kompromis med komforten. Den oplevelse får du i en overnatning i villateltet.” – Albert, indehaver.

Det var derfor en glad Anne Louise, der klar til en oplevelsesrig ferie, ankom til pladsen sammen med sine 2 børn. I den anledning har vi stillet hende nogle spørgsmål. Læs hendes svar under billedet.

      1. Har i camperet før og hvad synes i om, at bo i et villatelt? 

Svar: Ja, vi har camperet med campingvogn i mange år. Dog er det første gang vi ligger på Fårup Sø Camping. Det var fedt, at prøve noget andet end campingvogn som vi er vant til. Villateltet var perfekt til os – det indeholder alt hvad man skal bruge, og det var dejligt at man ikke selv sætte teltet op og ned. Det har vi bøvlet med nok gange 😊

2. Hvilke oplevelser vil I tage med herfra?

Svar: Vi har fået mange gode oplevelser ud af opholdet. Når man er på camping sammen med sin familie, får man bare et godt sammenhold fordi der ikke er alle de her distraktioner, som der er derhjemme. Derudover var der gode faciliteter, som gjorde det nemt og afslappende at være på camping.

3. Beskriv Fårup Sø Camping med 3 ord.

Svar: Vi vil beskrive Fårup Sø Camping som en sjov campingplads med mange aktiviteter, et godt familiested og en plads med gode faciliteter.

 

DanskNederlandsEnglishDeutsch