Pladsoplysninger - Fårup Sø Camping
Language - Sprache - Taal torsdag, 19-10-2017

Pladsoplysninger

AM_ved_f_rups__skilt.jpg

Pladsinformation om Fårup Sø Camping


Fårup Sø Camping ligger i noget af landets allersmukkeste natur - direkte ud til Fårup Sø og 5 min. gang fra Jelling skov. Det er en hyggelig familieplads med 250 pladser og 18 hytter.
Vi har frit pladsvalg, hvilket vil sige at man ved ankomst selv udvælger den plads man helst vil have. Og mulighederne er mange. Vælg selv om du vil ligge ved søen eller på terrassen eller på vores nye plads med en flot udsigt ud over søen. Der er græsbund overalt og både pladser med meget læ og skygge eller meget sol.

DSC_0094(1).JPG

Fårup Sø Camping er en børnevenlig plads - med aktiviteter for alle aldersgrupper. Her er swimmingpool med børne- og voksenbassin, som er gratis for pladsens gæster.

3 Legepladser, indendørs legerum og fiskemuligheder


Her er 3 dejlige legepladser med bl.a. 157 m² stor hoppepude, 2 svævebaner, legetårn, fuglerede-gynger og alm. gynger, trampolin, rutschebane, karrusel, sandkasser, vippedyr m.m.

Der er et indendørs legerum med Legobord, legehus, dukker, lastbiler m.m. Dette rum bruges også til de mange børneaktiviteter på helligdage og i højsæsonen.

Man har gratis fiskeret fra pladsen med chancer for at redde aftensmaden.
I Fårup sø findes følgende fisk: Ål, aborrer, gedder, ørreder, brasen og skalle. Man kan fiske direkte fra pladsen eller leje enten ro- eller vandcykler 100 m. fra pladsen.

fiskerpige_til_hjemmeside.jpg

Gå glad i bad -


Vor moderne servicebygning rummer dejlige store familiebaderum med både toilet, brusekabine, samt barne- og voksenhåndvask.

Vi har også almindelige bruserum, gratis puslerum med strålevarme, børne-badekar og børne-toilet, vaskeri, dejligt stort campingkøkken med bl.a. ovn og mikrobølgeovn og gratis varmt vand, TV-stue, solarium samt handicap-baderum.

På pladsen findes campingshop med et godt udvalg af alle dagligvarer, fiskeudstyr, legetøj, souvenirs, søde sager samt frisk brød og kaffe hver morgen.

2018 - Rabat med både ACSI og BEST DEAL kortet.
Vi accepterer både ACSI rabatkortet og BEST DEAL kortet i lavsæsonen!

Udlejning af mobilhome
       Tryk på billedet!
Book hytte med LEGOLAND billetter via LEGOLAND HOLIDAYS
LEGOLANDHOLIDAYS
Gode tilbud med ophold i hytte samt billetter til LEGOLAND. Se de forskellige tilbud her:
http://www.legolandholidays.dk
Links